Hvidovre Idrætsforening, i daglig tale Hvidovre IF, er en fodboldklub der hører hjemme i den københavnske forstad Hvidovre. Hvidovre IF er en meget historisk klub, taget klubbens nuværende størrelse i betragtning. I perioden fra 1965-1985 spillede Hvidovre IF 17 ud af de 20 sæsoner i den bedste danske række – hvor de vandt det danske mesterskab i 1966, 1973 og 1981. De vandt ydermere også pokalturneringen i 1980.

I perioden med deres store succeser i dansk fodbold, kvalificerede de sig i flere omgange også til europæisk fodbold. Her har man sensationelt spillet 2-2 mod Real Madrid i 1967 og 3-3 mod Juventus på Stadio Olimpico i Torino i 1982-32 sæsonen.

Hvidovre IF har i årenes løb skiftet hænder en del gange. I 1991 blev eliteoverbygningen søsat, som Hvidovre Fodbold A/S, hvor en række Hvidovre borgere tegnede sig for aktiekapitalen. I 1999 blev alle aktier i selskabet solgt til Peter Schmeichel, som dermed stod for at sikre Hvidovre IF’s fodboldsucces. Dette lykkedes ikke, og Peter Schmeichel trak sig i 2002, hvor han overgav alle aktier til Hvidovre Idrætsforening. I 2005 blev Hvidovre Holding A/S stiftet, og i dag ejer de fodboldklubben Hvidovre IF.

Hvidovre IF hører hjemme på Hvidovre Stadion – eller Pro Ventilation Arena, som det hedder af sponsormæssige årsager, som blev bygget tilbage i 1954. Trods alderen, blev der i 2016 foretaget en større renovation af stadion. Her har man en tilskuerkapacitet på 12.000, hvoraf ca. 4.600 af disse er siddepladser. Tilskuerrekorden på Hvidovre Stadion er på 14.00 – en rekord som blev sat tilbage i 1966 til en kamp mod Boldklubben Frem.

Siden vi sidst mødte Hvidovre, tilbage i november 2021, har de foretaget følgende udskiftninger hen over vinteren:

IND:

Casper Hauervig

Magnus Lysholm

UD:

Mikkel Nøhr

Melvin Yndeheim

Valdemar Frahm