Lidt om FC Helsingør
Fodboldklubben FC Helsingør hører, som navnet hentyder, til i Helsingør i Nordsjælland. Klubben fungerer som eliteoverbygningen af Helsingør Kommuners fodboldklubber: Snekkersten IF, Espergærde IF, Helsingør FC, Vapnagaard FK72, Frem Hellebæk, Helsingør IF, Kvistgård IF, Tikøb IF, Gurre IF og Hornbæk IF. Oprindeligt hed klubben Elite 3000 Fodbold, da den blev etableret d. 1. august 2005. I sæsonen 2014/15 formåede FC Helsingør at kvalificere sig til oprykning til den danske 1. division. Allerede to år efter, i sæsonen 2016/17, sikrede klubben sig oprykning til Superligaen, hvor de spillede en enkelt sæson.
FC Helsingør er til dels ejet af en gruppe amerikanske investorer, med Jordan Gardner som ansigtet udadtil, som står får 51% af aktierne i klubben. De resterende 49% af aktierne forbliver på lokale hænder.
Klubben hører hjemme på Helsingør Stadion – et relativt nyt stadion, der blev opført i 2018-19 og indviet d. 8. august 2019. Her er plads til 4.000 tilskuere, hvoraf 1.000 af dem er siddende tilskuere.
Siden vi sidst mødte FC Helsingør tilbage i november 2021 på Helsingør Stadion, har klubben skiftet lidt ud i truppen.
Følgende transfers har fundet sted siden sidst:
IND:
Victor Michaelsen
Jacob Schoop
Sebastian Mielitz
Kristoffer Munksgaard
Oliver Isak Kass Kawo
UD:
Kevin Stuhr-Ellegaard
Sebastian Czajkowski
Peter Christiansen
Nando Pijnaker
Oliver Rimmen