I morgen aften klokken 19.00 er der igen lokalopgør på Monjasa Park. Det er der, når Kolding IF kommer en tur på besøg til en kamp mellem Nordicbet Ligaens nummer tre og fire.

Når FC Fredericia og Kolding IF møder hinanden, er det en kamp, hvor der er mange spillere, som kender hinanden godt. En af de spillere er Kristian Kirkegaard, som har spillet i Kolding, før han kom til FC Fredericia før denne sæson.

“Det er selvfølgelig lidt specielt, når man har spillet i klubben før, men det gør egentligt ikke så meget igen. Det er en kamp, som vi skal ud og vinde, og en kamp som jeg ser utrolig meget frem til. Selvfølgelig giver det lidt ekstra for mit vedkomene, når det ikke er så forfærdeligt lang tid siden, jeg selv spillede der.”

De første to kampe, som FC Fredericia har spillet mod Kolding IF i denne sæson, er det blevet til sejre. Begge opgør har været tætte, hhv. 4-3 og 2-1, og morgendagens kamp bliver ikke anderledes.

“Vi skal ud og gøre det, som vi render og arbejder med hver gang til træning, så tror jeg egentligt på, at det nok skal holde i længden. Det har lykkedes for os to gange i den her sæson, og jeg tror og håber på, at det nok bliver til tre i morgen.”

Hør hele interviewet med Kristian Kirkegaard i videoen herunder: