FC Fredericia spiller i morgen årets første opgør, hvor spillerne endelig får nogle minutter i benene efter to ugers træning. Midtbanespilleren, Kristian Kirkegaard, ser frem til at spille mod Middelfart, da det giver en helt anden dimension til fodboldspillet at spille kamp:
”Det er noget helt andet at komme ud og spille kamp igen. Når man render rundt og træner, hvilket kan være super fint, men vi er her jo for at spille fodbold. Så det bliver dejligt at spille en rigtig fodboldkamp igen.”, siger en begejstret Kirkegaard.

Han kommer også ind på, hvad der kan implementeres fra træningsbanen til kamp, samt hvordan de interne relationer kan styrkes af sådan nogle opgør. Dog er det vigtigste fokusområde for midtbanekreatøren og resten af holdet, at de skal genvinde rytmen igen.

Til sidst beskriver han, hvordan opstarten har været for ham:
”Man går altid og summer i kroppen, når man har haft nogle ugers ferie. Man vil gerne i gang med at spille fodbold igen. Det har været skønt. Det har været hårdt. Men sådan skal det være.”, slutter han af med.

Se hele interviewet her og varm godt op til træningsopgøret mod Middelfart: