Jonas Dal Andersen har haft sin sidste dag i FC Fredericia, og det er med et vis vemod, at han siger farvel til klubben.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kom til Fredericia fra en lidt anden situation, jeg var blevet fyret i Esbjerg, og trænede 2. division i Kjellerup, så derfor var jeg taknemmelig for at få muligheden af Stig og bestyrelsen for at bevise mig selv om cheftræner på ny, fortæller den nu afgående cheftræner.

Jonas Dal Andersen takker foruden direktionen og bestyrelsen også spillerne for samarbejdet, og påpeger selv, at FC Fredericia og spillertruppen har stor andel i, at han nu igen kan prøve sig af som træner i Superligaen.

– Spillertruppen er måske dem, jeg kan takke allermest, for det er dem, der har gjort, at vi har klaret det så godt på banen, og fået de resultater vi har fået, så det har været interessant at kigge i min retning, siger Jonas Dal Andersen.

– Det er sgu lidt vemodigt, at skulle stå her og sige farvel til noget, man har været så glad for at være en del, fortæller Jonas Dal.