I år er FC Fredericia naturligvis endnu engang en del af den danske 1. division – eller NordicBet Ligaen, som den kaldes af sponsormæssige årsager. Og netop i 2021/22 sæsonen er det 20 år siden, at FC Fredericia rykkede op i 1. divisionen. Lige siden har man været fast inventar i den næstbedste danske fodboldrække, altså uden at være ramt af nedrykning eller et smut forbi den øverste hylde i dansk fodbold. FC Fredericia er hermed det eneste hold i historien, som kan bryste sig af at have spillet 20 fortløbende år i 1. divisionen.

Fredagens opgør mod HB Køge er det sidste i NordicBet Ligaens grundspil i 2021/22 sæsonen. Herefter går det løs i oprykningsspillet, hvor FC Fredericia har sikret sig en plads som minimum nr. 5 – og maksimum nr. 4, alt afhængig af AC Horsens resultat. Klubbens primære målsætning om at ende i top-6, er dermed indfriet.

Efterhånden er FC Fredericia ret erfarne i netop denne slags oprykningsspil, da man generelt har været med i den sjove ende af NordicBet Ligaen i mange år og altså også var en del af det sidste år. Og nu har man altså sikret sig en plads igen i år. FC Fredericia har altså været en fast integreret del af oprykningsspillet siden det nye format trådte i kraft i 2020/21 sæsonen.

FC Fredericia er dog kendt for at være bedst i efteråret, hvor man ofte ser at formen dykker når man får taget hul på forårssæsonen. Netop et godt forår, har klubben særligt haft i år, da man lagde ud med 14 point efter de første 6 kampe i efteråret – noget som kun er sket én enkelt gang før i klubbens historie. Efter 18 kampe, som der er spillet når man går på vinterpause, stod man med 32 point på kontoen, svarende til et pointgennemsnit på 1,78 point pr. kamp – samme antal point som man sidste år først havde efter 22 kampe. Sæsonen er altså mildest talt startet fantastisk. Det er dog ikke ens betydende med, at man ender med en nær-oprykning.

Men optimismen er høj. Truppen ser stærk ud, der er blevet gjort nogle gode handler hen over vinteren, og forårssæsonen blev startet ud med en fuld fit trup. I de kommende 10 kampe, skal man altså op mod de bedste 5 hold, udover os selv. Her møder FC Fredericia altså de stærkeste hold i NordicBet Ligaen – hold som f.eks. FC Helsingør, som lige nu topper tabellen i NordicBet Ligaen med 48 point på 21 kampe.