Jagvir Singh har netop skrevet under på en tre-årig aftale med FC Fredericia, og er dermed ny mand i truppen frem til sommeren 2025. Jagvir Singh tiltræder FC Fredericia truppen med øjeblikkelig virkning.
”Vi er glade for at Jagvir har valgt at tage til Fredericia i de kommende år. I ham får vi styrket offensiven, og vi glæder os til at udvikle Jagvirs potentiale og tror på, at han allerede i den kommende sæson kan udvikle sig til en profil hos FC Fredericia”, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.
Jagvir Singh er tiltænkt at skulle bidrage til truppens bredde – han udgør sig primært som kantspiller, men fungerer også på andre offensive pladser.
Singh har været igennem ungdomshold hos Lyngby BK, Hellerup Ik og Brøndby IF, hvor han senest har tørnet ud for Brøndby IF’s Superliga-mandskab. Her blev det til 7 kampe for førsteholdstruppen.