FC Fredericia kan glædeligt meddele, at Erik Nissen har forlænget samarbejdet med klubben yderligere frem til den 30.06.2023

Den solide midterforsvarer har været en del af FC Fredericia siden 2018, hvor han kom til klubben under Jesper Sørensen fra Kolding IF.

Erik Nissen fik hurtigt tilkæmpet sig en startplads på Jesper Sørensens mandskab, inden han brækkede benet, og dermed var væk fra fodbolden i et halvt års tid. Men han kom stærkt igen, og strøg også direkte ind på Jonas Dals mandskab i FC Fredericia, var fast mand, ligesom han har været det indtil videre under Michael Hansen.

– Erik Nissen har nu været vigtig del af FC Fredericia gennem flere år, han spiller fast, og bliver bedre og bedre, siger direktør Stig Pedersen.

For FC Fredericia er det en vigtigt aftale, der nu er indgået med Erik Nissen, da han er vigtig brik i spillet om at løfte klubben.

– Når vi forlænger med Erik, så er det også fordi, at vi mener, at vi kan gøre ham endnu bedre, det trænergruppen mener også, at vi kan, så vi er rigtig glade for at kunne forlænge hans kontrakt og tid i FC Fredericia, siger Stig Pedersen.