Fredag aften måtte FC Fredericia desværre se sig slået af rækkens nummer to, Lyngby Boldklub, da man gik fra banen med resultatet 1-3. Efter kampen fangede vi cheftræneren til en snak om kampens forløb.
Første halvleg endte som bekendt 1-1, og cheftræneren synes da også at holdet spillede en fin første halvleg.
“Vi spillede en flot første halvleg. Vi havde mange gode muligheder, og hvis vi skulle have haft noget med fra kampen, skulle det have været i første halvleg vi slog til”
I anden halvleg gik det så galt, trods Michael Hansens forhåbninger.
“Vi kom ikke ud med det samme flow i vores spil. Jeg synes vi mistede for mange bolde, og dermed kommer vi til at forsvare mod nogle farlige angribere. Det var udslagsgivende synes jeg”
Se hele interviewet i videoen herunder.
Videoen præsenteres i samarbejde med Nordic Food Service.
Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.