På fredag venter Lyngby BK, når vi endnu engang skal forsøge at udbygge vores pointkonto hjemme på Monjasa Park. Forud for opgøret har vi fanget cheftræner Michael Hansen til en snak om forventningerne frem mod endnu en topkamp.
“Det er en modstander som vi har respekt for – og senest på vores egen hjemmebane fik vi heller ikke det ønskede resultat, så der har vi jo selvfølgelig kigget på” starter cheftræneren ud, da snakken falder på morgendagens modstander.
FC Fredericia har i de tre seneste opgør i slutspillet høstet 7 point, og er dermed det hold i rækken der har fået størst pointudbytte, sammen med AC Horsens.
“Vi er kommet godt i gang, senest på vores egen hjemmebane med sejren over Helsingør, som vi var ret begejstret for. Så det handler for os om at finde de små nuancer vi kan forbedre” afslutter Michael Hansen
Se hele interviewet i videoen herunder.
Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.