Information

Vigtig information vedr. Corona
Spørgsmål? Send os en mail
COVID-19

 

COVID-19

 

OBS!

Grundet COVID-19 vil der være restriktioner og regler som skal overholdes som fodboldklub og tilskuere i forbindelse med afvikling af kampe.

FC Fredericia kan på Monjasa Park lukke max 500 personer ind totalt fordelt på tre sektioner. De 500 personer er inkl. spillere, trænere, vagter m. fl..

I sektion 1 vil der være 350 siddepladser, i sektion 2 vil der være 100 siddepladser og i sektion 3 vil der være 150 siddepladser. 
Hver sektion har egen ind- og udgang, toiletter og serviceområde.

Det er vigtigt at du som tilskuer læser og forstår de gældende regler for at opholde dig på Monjasa Park i forbindelse med hjemmekampe.

Tilhængere af udeholdet er IKKE velkommen på Monjasa Park.
Hvis du som tilskuere udviser tilhørsforhold til udeholdet vil du blive bedt om at forlade Monjasa Park!

For at komme ind på Monjasa Park når FC Fredericia spiller, så skal du på forhånd have meldt din ankomst og være registreret med navn og e-mail.
Du vil ikke blive lukket ind på Monjasa Park, hvis du kommer til indgangen uden at have forud registreret dig.
For at komme ind skal du derudover medbringe din billet, sæsonkort eller andet og du vil blive krydset af på en liste i indgangen.
Hvis ikke at du har købt billet på forhånd, så er det muligt at købe billet ude foran Monjasa Park. Du skal dog i billetvognen registrere dig med navn og mail samt betale med dankort eller Mobile Pay.

Vi opfordrer alle tilskuere til at downloade sundhedsstyrelsens Smitte|stop app på din telefon, så du er med til opspore eventuelle smittekæder.
Derudover opfordrer vi dig til at blive hjemme fra Monjasa Park, hvis du har været i kontakt med personer som enten er smittet med Corona, under mistanke for at være smittet eller du selv oplever symptomer på Corona.

Vi beder dig læse nedenstående retningslinjer igennem inden du tager til fodbold på Monjasa Park.

  • Begynd din planlægning af stadionturen ved først at sætte dig ind i de gældende retningslinjer.
  • Planlæg din transport til stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker
  • Du må ikke opholde dig i andre områder på Monjasa Park end det anførte.
  • Samtlige deltagere til kampen skal overholde de generelle sundhedsanbefalinger fra sundhedsstyrelsen i forhold til COVID-19.
  • Der vil være synlige skilte ved alle ind- og udgange, toiletter samt boder med sundhedsstyrelsens anbefalinger.
  • Der vil være vand, sæbe og éngangsservietter eller håndsprit ved alle ind- og udgange, toiletter og boder.
  • Dørene åbner én time før kampstart.
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang
  • Bliv på den samme siddeplads før og under kampen. 
  • Hvis ikke at du er nærtstående med tilskueren ved siden af dig, så skal der holdes et sæde tomt mellem jer, til siden, foran og bagved. 
  • Nære relationer må gerne sidde ved siden af hinanden.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din siddeplads
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
  • Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående
  • Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
  • Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb.
  • OBS! I tilfælde af at du som deltager til kampen inden for 14 dage efter kampens afslutning bliver smittet med Corona, så skal du straks tage kontakt til FC Fredericia.
  • Det er ikke tilladt at samle sig i grupper på mere end 100 ude foran Monjasa Park og andre steder end tribunen på Monjasa Park.
  • Når man som deltager forlader stadion, skal man være opmærksom på kødannelser og holde afstand.

 

Støt fodbolden i Fredericia

Bliv en del af Fredericias stærkeste erhvervsnetværk

Hjemmebane

Monjasa Park
Vestre Ringvej 102
7000 Fredericia

Følg os her

Kontakt os