Vi nærmer os den første ud af fire træningskampe, hvor vi møder SønderjyskE i Haderslev. Vi har fanget cheftræneren til en snak om hvad sådan en kamp skal bruges til.
“Vi møder jo formodentligt det skarpe felt i 1. divisionen, ligesom vi sluttede af i sæsonen da vi mødte Horsens og Lyngby. Kampen mod SønderjyskE skal bruges på at få skærpet de aspekter hvor vi måske halter” siger Michael Hansen.
“Generelt set i sådan en opstart handler det mest bare om træning. Vi skal have lagt lidt fysisk på og videreudvikle vores spillestil hvor vi i forvejen har opnået nogle gode offensive resultater” afslutter han.
Se hele interviewet i videoen herunder.
Videoen præsenteres i samarbejde med Nordic Food Service.
Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.