Efter kampen i Viborg, som endte med 2-2, så var Andreas Oggesen både tilfreds med det ene point, men samtidig også utilfreds med at det ikke blev til tre point.

“Vi spiller en rigtig god første halvleg og fører samtidig 0-1 ved pause. Men i anden halvleg presser de os fuldstændig i bund. Vi er heldige med ikke at være bagud før i kampen. Det er vigtigt at vi får udlignet og det skal vi være glade for”, siger Andreas Oggesen.

Da FC Fredericia sidst var i Viborg, der udspillede der sig et lignende scenarie, hvor FC Fredericia førte, men kom bagud til sidst i kampen.

“Jeg vil ikke sammenligne kampen med den fra sidste sæson. Det er meget med tilfældigheder, hvor vi smider alle mand med frem og får bolden ind i feltet, som så bliver rettet af og ender hos Uzo. Vi skal være tilfredse med fire point efter de sidste to kampe, selvom vi gerne ville have haft seks point”, slutter Andreas Oggesen.

Se hele interviewet her.