I morgen, onsdag den 10. juni, står den endnu en gang på fodbold i Nordicbet Ligaen for FC Fredericia, når turen går til Herfølge. Her vendte HB Køge på Capelli Sport Stadion.

Kampen bliver den tredje efter den såkaldte Corona-pause. I de første to er det blevet til en sejr og nederlag. Midtbanespilleren Andreas Oggesen håber naturligvis på det første, men er klar over, at kampen mod HB Køge ikke bliver nem.

“Jeg tror, at det bliver en tæt kamp. Det er der mange kampe i første division, der er. Det kan vi se på resultaterne også efter Corona-pausen. Vi kender HB Køge rimelig godt. Det er et hold, som gerne vil spille med bolden, ligsom vi gerne vil. Så jeg tror, at det bliver en kamp, hvor begge hold gerne vil have bolden.”

Det er kun fem dage siden, at FC Fredericia senest spillede mod Vejle Boldklub. Den kamp blev tabt med 1-2, og derfor gør det ikke Andreas Oggesen noget, at der allerede kommer en kamp igen onsdag.

“Det er selvfølgeligt dejligt. Når man har tabt en kamp, vil man altid mega gerne ud og spille igen, for at komme lidt tilbage på sporet igen. Nu vandt vi den første mod Vendsyssel hvor vi spillede en god kamp, og så var det lidt la-la mod Vejle. Så er det selvfølgelig dejligt, at der kommer en kamp allerede nu her, hvor vi forhåbentligt kan gå ud og vinde.”

Hør hele interviewet med Andreas Oggesen herunder: