Alexander Nybo forlænger sin aftale med FC Fredericia med yderligere et år, så den løber frem til sommeren 2022.

Målmand Alexander Nybo kom til FC Fredericia i sommeren 2017 og har siden da spillet 108 kampe.

”Vi er glade for at Nybo har takket ja til at tage endnu en sæson i FC Fredericia, og vi glæder os over at Nybo også er en del af truppen i næste sæson” siger direktør, Stig Pedersen.

Samtidig siger vi farvel til Mathias Johannsen og Mathias Gertsen.
”Både Mathias Johannsen og Mathias Gertsen kom til klubben i 2018, og de har begge bidraget til flotte placeringer over de sidste sæsoner og vi ønsker dem begge al muligt held og lykke i fremtiden”, slutter Stig Pedersen.

Mathias Johannsen har spillet 60 kampe og scoret 5 mål for FC Fredericia.

Mathias Gertsen har spillet 73 kampe og scoret 7 mål for FC Fredericia.