Op til morgendagens opgør har vi talt med Alexander Jensen, som både kaster et blik på sæsonen indtil videre, og hvad han forventer i resten af sæsonen med slutspillet in mente. Den unge midtbanespiller kigger tilbage på en efterårssæson, hvor holdet startede rigtigt fint ud og skrabede nogle fine sejre til sig. Dog begyndte formkurven at vende nedad før juleferien og de første par kampe i foråret, men han hæfter sig ved, at netop den kurve er på vej i den rigtige retning igen.

Derudover kigger han på morgendagens modstander, Vendyssel, og glæder sig til kampen:
”Jeg tror, vi skal ud og gøre med af det samme, som vi gjorde i Amager. Vi skal forsøge at fortsætte det gode spil og spille vores eget spil, så er jeg sikker på, vi kan få point med i morgen”, udtaler Alexander.

Alexander er også glad for, at holdet er ved at finde de offensive takter, hvor spillet med bolden er blevet markant bedre sammenlignet med tidligere på foråret:

”Spillet med bolden er blevet mere frigjort, og så synes jeg, vi spillede godt mod Amager. Så spillet med bolden er gået godt på det seneste, og vi skal fortsætte med det på hjemmebane”, uddyber midtbanetalentet.

Den 22.runde i 1.division kan også være lidt tricky, da det er runden, som afgør det videre forløb for holdene i ligaen – enten er det oprykningsspillet eller nedrykningsspillet, som holdene ender i. Derfor handler det om at finde det rette spændingsniveau til opgøret, hvilket Alexander kommer ind på:

”Det er en fodboldkamp som alle andre, så vi skal ud og gøre det, som vi har gjort i de 21 andre kampe i grundspillet og spille for de tre point.”, runder han af med at sige omkring sidste kamp i grundspillet.

Se med her: