Det tog tre år for Agon Mucolli at komme tilbage på ungdomslandsholdet i Albanien. Og selv om det for mange blot ville være et mål at blive udtaget, så er det bare et delmål for Agon Mucolli.

– Jeg skulle jo gerne nå til et punkt, hvor jeg bliver udtaget hver gang, siger han.

For Agon Mucolli er slet ikke færdig endnu. Han bliver ved med at sætte nye mål for sig selv, og gerne nogen der er så store, at det kræver kontinuerligt mange gode præstationer fra ham. I denne sæson, er han noteret for to mål i fem kampe. Hvilket ifølge ham selv er godkendt, men han så selvfølgelig gerne, at antallet var noget højere.

At have den slags forventninger til sig selv kræver selvtillid, og selvtilliden kommer gennem gode præstationer.

– Man kommer ikke sovende til den slags, jeg har arbejdet hårdt for det, og det vil jeg blive ved med, siger Agon Mucolli.

Men vejen dertil har ikke været snorlige. Han røg af holdet i Vejle, og måtte bevise sig selv på ny, da han fik muligheden i FC Fredericia.

– Jeg var selvfølgelig glad for at få chancen i Fredericia, og ville gerne betale lidt tilbage, men det synes jeg nu også, at jeg har gjort, siger den unge offensivspiller.

Med 16 mål og 11 assists i 46 kampe for FC Fredericia, er det da også svært at erklære sig uenig med Agon Mucolli i den påstand.

En drøm at spille med lillebror

Agon Mucollis tur på det albanske U21-Landsholde har som så meget andet i hans liv været et parløb mellem ham og hans bror Arbnor.

Allerede som ungdomsspillere tog de til Vejle for at jagte drømmen om at blive professionelle fodboldspillere. Men helt generelt har de to drenge med albansk pas altid lavet alt sammen.

– Der er ét år og elleve dage mellem os. Vi er pseudotvillinger, så vi er meget tætte, lyder det fra Agon Mucolli.

Agon lægger da heller ikke skjul på, at da det gik mindre godt i Vejle, og broderen stille og roligt kom foran ham køen, bar han ikke nag, tværtimod faktisk.

– Jeg var skuffet på mine egne vegne, men når det så er ens egen bror, der spiller, og han gør det godt, så bliver man stolt, fortæller Agon Mucolli.

Nu spiller brødrene hver for sig. På forskellige klubhold altså. Ikke når det kommer til landsholdet, for der er Agon tilbage nu, og der står Mucolli gange to på holdkortet, og Fredericias nummer 98 lægger da heller ikke skjul på, at det er lidt af en drøm at spille sammen med sin bror. Noget han også håber, kommer til at ske på klubniveau en dag.

Agon og Arbnor voksede op i Sønderparken i Fredericia, og spillede altid enten fodbold eller kørte rundt på deres cykler, men fodbolden fyldte særligt meget. Og vennegruppen fra Sønderparken har faktisk produceret endnu en fodboldspiller, Lundrim Hetemi, der ligesom Arbnor spiller i Vejle, og ligesom brødrene spiller på ungdomslandsholdet i Albanien.

– Det er en drøm for mig, at jeg en dag kan spille på hold med både Arbnor og Lundrim, jeg synes også, at det ville være en god historie, at tre drenge der er opvokset sammen i Sønderparken, er professionelle fodboldspillere og spiller på samme hold, siger Agon Mucolli.