I går spillede Fredericia-mandskabet en god træningskamp mod Kolding IF, hvor det blev til 4-1 sejr. Det skete til trods for, at banen før opgøret var dækket til med sne. Dog fik hjemmeholdet sørget for, at kampen kunne blive afviklet, hvilket glæder cheftræner, Michael Hansen:
”Jeg vil rose Kolding for at gøre banen klar i forhold til 20 cm sne. Der blev knoklet med 15 mand, tror jeg næsten, som gik rundt med traktor og skovle. Lige der, tænkte jeg ’’puha’’, men alligevel fik kampen en rigtig god betydning.”, udtrykker en glad Michael efter opgøret.

Forholdene gjorde også, at det taktiske og spillet skulle omstilles, så FC Fredericia undgik skader og samtidig kunne opnå et godt resultat. Det var også tilfældet i opgøret, hvor Michael er tilfreds med indholdet samt de individuelle præstationer fra holdet:
”Vi skulle spille mere simpelt og lidt mere afklaret, og det er noget, vi havde snakket om. Så lige nu står jeg med en god følelse, ud over resultatet, så synes jeg, at indholdet, vi fik ud, var noget mere brugbart i forhold til det vi skal igennem i de næste kampe”, siger cheftræneren.

Kampen mod Kolding var også den sidste træningskamp, før det går løs mod Viborg i forårssæsonen. Michael ser derfor tilbage på en opstart, som har været succesfuld på mange parametre, hvor spillerne har vist gode takter. Derudover er det også et mandskab, som har overstået et tæt program, og her hæfter Michael sig over spillernes håndtering:
 ”Spillerne har håndteret det rigtigt flot, og de enkelte personer viser godt frem. Jeg står tilbage med en opstart, hvor vi har opnået med mange ting, som vi skal. Vi kan i hvert fald før turneringskampene sige, at indholdet har været godt.”, udtaler Michael.

Derudover ser han frem til igangsætte resten af 20/21-sæsonen, hvor der venter nogle svære modstandere i kampen om at holde sig i top-6. Her bliver de kommende dage vigtige i forhold til at forberede sig og ikke mindst restituere efter tre kampe på en uge:
”Forberedelserne skal bruges godt. Vi skal spille seks vigtige kampe, hvor vi skal holde os i top-6. Så vi vil gerne på tavlen fra start af, så derfor har vi en virkelig svær kamp mod nummer et på udebane. Så den forbereder vi os fint til”, slutter han af med.  

Du kan se hele interviewet her: