FC Fredericia skulle lørdag middag en tur til Middelfart, og her ventede årets første træningskamp mod holdet fra 2.division, som for tiden ligger på 8. plads. FC Fredericia havde flere profiler, blandt andet Andreas Oggesen, Mathias Johannsen og Anders Holvad, ude til dette opgør grundet skader. Det gav mulighed for en masse rotation og taktiske ændringer under kampen, hvilket i høj grad beroede på fri udskiftning til begge mandskaber. Kampen endte 3-1 til FC Fredericia, hvor alle kampens mål blev scoret i 1.halvleg.

Allerede fra kampens første fløjt kunne man tyde to hold, der havde glædet sig til at komme på banen. Således var startfasen af opgøret præget af et klassisk ping pong spil mellem holdene, som startede med enorm energi og højt tempo. Middelfart Boldklub kom foran efter to minutters spil, der kom af et fredericiansk selvmål. Dog blev målet annulleret på grund af offside-reglen, og derefter svingede spillet fortsat frem og tilbage.
Begge mandskaber startede med aggressivitet og en masse dueller, hvilket også var anledning til, at FC Fredericia fik et frispark på en rigtig god position. Det kom til udebaneholdets fortjeneste, da Christian Tue Jensen sparkede bolden over muren og gjorde det til 1-0 til FC Fredericia. Det gav fredericianerne endnu mere blod på tanden, og de fortsatte derfor det høje pres på modstandernes banehalvdel. Der skulle nemlig kun gå få minutter, før der stod 2-0 til udeholdet efter et flot hovedstødsmål fra Justin Shaibu på et hjørnespark.

Hjemmeholdet fik efter det indkasseret mål sat sig på spillet, og det gav hurtigt pote. Middelfart Boldklub reducerede kort efter, og den begivenhedsrige 1. halvleg fortsatte. Derefter havde begge mandskaber en del chancer, men uden at det blev helt farligt for holdenes målmænd. Men målforkælelsen var ikke nået sit maksimum, da Agon Mucolli i slutfasen af 1.halvleg sparkede bolden ind til 3-1 efter en lækker dribletur.

Niveauet fra 1.halvleg gav store forventninger til de resterende 45 minutter. Det blev dog ikke så underholdende i 2.halvleg, og hermed blev forventningerne ikke forløst. Begge hold foretog sig en del udskiftninger og var i højere grad tilbageholdende i deres tilgang til resten af kampen. Det skabte en ubalance for begge mandskaber, hvor spillet blev rodet og mindre temporigt. FC Fredericia havde som nævnt tidligere flere skader, og derfor blev der roteret rundt flere gange i opgøret. Både Mikkel Knudsen og Raphael Nwadike fik prøvet kræfter med at spille midtstopper, mens Alexander Jensen startede opgøret på backen. Resten af kampen stod udeholdet for meget af kampens forløb og havde en del muligheder, men slutproduktet var ikke så effektivt og godt som i den foregående halvleg.

Startopstilling:

Mål: Elias Rafn Olaffson

Forsvar: Nicolaj Ritter, Christian Ege, Erik Nissen, Alexander Jensen

Midtbane: Agon Mucolli, Raphael Nwadike, Mathias Gertsen, Christian Tue Jensen, Dennis Høegh

Angreb: Justin Shaibu

Bænken:

Alexander Nybo, Kristian Kirkegaard, Mikkel Knudsen og Tobias Anker

Målscorere:

0-1 Christian Tue
0-2 Justin Shaibu
1-2 ukendt
1-3 Agon Mucolli