Det blev til et 4-1 nederlag mod OB her på Monjasa Park. En kamp hvor spillemæssigt var fornuftigt i store dele af kampen, men OB udnyttede de muligheder som de havde. Vi har derfor taget en kort snak med cheftræner, Michael Hansen.
Michael, det er blevet til et nederlag her på Monjasa Park, hvilken følelse står du med efter kampen?
”Jamen jeg er da frustreret over, at vi på hjemmebane taber så stort som vi gør. 4-1 er jo et stort nederlag på sin egen bane, så det er jeg ærgerlig over. Men fodbold er jo nogle gange som det er, og i dag var både dygtigheden, fordi det skal der jo også til, men også tilfældighederne og heldet er lidt med OB, og specielt i den der lille, for mig lidt for korte eller for os lidt for korte periode, hvor kampen er helt åben, hvor vi egentlig kommer tilbage efter en okay kontrolleret første halvleg, hvor vi har bolden meget, men mangler at kunne gøre vores chancer endnu større, eller vores muligheder i hvert fald endnu større i forhold til de sidste 20 meter. Der synes jeg, vi får nogen skud, men ikke får nogle oplagte chancer. Jeg synes, at holdene matcher hinanden godt, og det blev en god fodboldkamp fra vores side af også, når jeg bare kigger på os selv, en god fodboldkamp, så vi kommer tilbage i kampen. Men på fem hurtige minutter midtvejs, måske lidt tidligere i anden halvleg, afgør OB kampen med to. Man skal jo skyde på mål for at få heldet, men der havde man også det held, der skulle til for at afgøre den her kamp i dag.”
Som du sagde, så kom to af deres mål på afretninger. Synes du at resultatet giver et billede af kampens forløb?
”Ja, men jeg anerkender også, at man skal gøre sig fortjent til at få nogle afretninger ved at bringe folk i feltet, ved at have noget kvalitet deroppe, og hvor den afslutning nu falder. Men det er klart, at vi føler nok ikke, at vores målmand har vildt mange redninger i dag, der er gået fire mål ind, så derfor føler vi, at det, der var, gik ind i dag også på nogle tilfældigheder. Det, der ikke var tilfældigt, det sparkede de op i hjørnet. Et flot mål, og de kommer foran på. Nu snakker vi meget om resultatet. Jeg kigger, og spillerne er smertelige derinde over at have tabt så stort på sin hjemmebane. Men jeg trøster dem lidt med, at det, jeg ser i løbet af ugen, og det, jeg ser i de sidste perioder, og det ser jeg faktisk også i kampen i dag. Jeg synes, vi kan tage meget med os i forhold til kulissen og rammen og de her kampe, som vi kommer til at spille så mange af den næste lange stykke tid. Og der føler jeg virkelig, at vi tog et godt skridt. Ikke resultatmæssigt, der var det et skridt tilbage. Et stort skridt tilbage selvfølgelig. Vi har tabt 4-1, men indholdsmæssigt fik jeg et godt skridt frem og et Fredericia-hold, der gav alt, hvad de havde. Og også præstationer, der spillede op til det niveau, vi har og lige i det smertelige nederlag, så må man finde det, man kan hænge sig i. Og der kan jeg faktisk hænge mig i de ting, og det er jeg faktisk glad for. Så det vil jeg prompe spillerne med indtil på fredag, når vi allerede skal spille igen. Fordi det vil jeg selvfølgelig bruge for at bounce tilbage efter sådan et nederlag.”

