Kampens start bølgede meget frem og tilbage, men det var Hvidovre der først blev farlige.

6 minutter inde i opgøret kom der et indlæg ind i FC Fredericias felt, og Kim Aabech kom højest, men headede bolden forbi målrammen.

Den første halve time var meget kaotisk og FCF kunne ikke rigtig få fat på kampen.

Pludseligt spillede Hvidovre sig godt igennem, og bolden endte inde i feltet til en helt fri Nikolaj Agger, der udplacerede en chanceløs Alexander Nybo i målet. 1-0 efter 30 minutter.

40 minutter inde i opgøret forsøgte Hvidovres Christopher Østberg sig fra distancen, men Nybo reddede i målet.

Der skete ikke yderligere i første halvleg, og så kunne holdene gå til pause ved stillingen 1-0.

58 minutter inde i opgøret fik Hvidovre et frispark ude fra feltet i højre side. Kim Aabech gik til bolden og smækkede den op i det lange hjørne til stillingen 2-0.

68 minutter inde i opgøret foretog FCF så en dobbeltudskiftning. Ud gik Jacob Buus og Michael Baidoo, og ind kom Henry Uzochukwu og Niels Letort.

70 minutter inde i opgøret modtog Christian Sørensen bolden inde i feltet, men han helflugtede bolden i sidenettet.

79 minutter inde i opgøret opstod der så en stor chance til FCF. Victor Torp brød bolden og sendte Niels Letort alene mod Filip Djukic, men Djukic reddede i målet.

82 minutter inde i opgøret foretog FCF så deres sidste udskiftning. Ud gik Nikolaj Ritter, og ind kom Sebastian Buch.

I slutfasen pressede FCF på og Henry Uzochukwu var blandt andet tæt på med en afslutning inde i feltet.

Men det lykkedes ikke for FC Fredericia at få reduceret, og dermed endte kampen 2-0 til Hvidovre IF.

Næste kamp er søndag d. 25/11 hjemme på Monjasa Park, når vi tager imod Næstved BK kl. 13.45.